om sukkersyge/diabetes
Diabetes- også kaldet sukkersyge- er en sygdom hvor blodets sukkerindhold ligger højere end normalt. Der findes flere forskellige typer diabetes, de mest kendt er type 1 og type 2. Type 1-diabetes er en såkaldt ”auto-immun sygdom”. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Type 1-diabetes bliver oftest diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Ved type 2 diabetes er produktionen af det livsvigtige hormon insulin nedsat og samtidig har cellerne en nedsat evne til at udnytte insulinen. Type 2 diabetes blev tidligere kaldt gammelmandssukkersuge og rammer især voksne.
I Danmark er der ca. 250.000 mennesker med diagnosticeret diabetes. 80% har type 2 diabetes , mens type 1-diabetikerne udgør 5-10%. Derudover regner vi med at andre 200.000 går rundt med en uopdaget diabetes, og at mindst 500.000 har prædiabetes, hvor blodsukkeret er forhøjet, men ikke højt nok til at give diagnosen.
Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.Type 2 har relation til både arv og livsstil. Arveligheden er ganske betydelig og har ens mor eller far type 2 diabetes, vil man selv have 40% risiko for at udvikle sygdommen. Livsstil spiller også en væsentlig rolle og overvægt, forkert kost og for lidt motion øger risikoen for at udvikle type 2 diabetes.
Symptomer på sygdommen er fx tørst og hyppig vandladningstrang, men type 2 diabetes udvikler sig ofte snigende, hvorfor man kan gå med sygdommen i lang tid uden at opdage det. Derfor er der desværre også en del patienter der når at udvikle følgesygdomme inden de diagnosticeres i form af f.eks.:
- Nyresvigt
- Dårligt kredsløb
- Synsforstyrrelser
- Blodpropper
- Fodsår
- Nervekomplikationer /føleforstyrrelser
Diagnosen stilles ved hjælp af blodprøver, i første omgang ved måling af blodsukkeret.
Type 1 diabetikere har behov for insulin, mens type 2 diabetikere nogen gange behandles alene via ændring i livsstilen (f.eks. kost & motion), men ofte vil det være nødvendigt med tabletbehandling og med tiden også insulin.
Diabetikere er særligt disponerede for at udvikle hjertekarsygdom, og derfor er tærsklen for hvornår man anbefaler diabetikere at tage blodtryks- og kolesterolsænkende medicin lavere end for ikke-diabetikere. Det er også meget vigtigt at diabetikere undgår at ryge.
Du kan læse mere om diabetes på Diabetes Foreningens hjemmeside.
Nyhedsbrev
Kontakt Cibres
Information - sygdomme
Cibres ydelser
- Rekruttering af forsøgsdeltagere
- Rådgivning omkring forskning
- Udføre kliniske forsøg fra A-Z
- Speciallægeydelser
- Screening via Call Center
- Ledelsesrådgivning
- Web screening
Cibres samarbejdspartnere







